Saxkjøbing Roklub


FORSIDE - NYHEDER - KALENDER - KLUBBEN - RONING - BILLEDER - KONTAKT - LINKS


Nyheder

2017

Husk : I oktober mødes vi kl. 17.30 til aftenroning

Vandtemperaturen er nu under 14 grader. Det er nu ikke tilladt at ro i kajak og outrigger uden våddragt, tørdragt eller følgebåd. (Undtagelser: Edon-både, "Sælhunden" og "Kina").


Rospinning

KOM OG DELTAG – DET ER SJOV OG SUND MOTION!

Du har mulighed for at tilmelde til følgende hold:

Nye og egne medlemmer

Mandag: Rospinning + Øvelser med start kl.: 17.00 og 18.15 Svend Jørgensen (2 hold)

Onsdag: Rospinning kl.: 17.00 -18.00 Jette Lohse. kl.: 18.15 – 19.15 Morten B. Jensen

Giv en hurtig tilbagemelding med ønske om hold til Jette Lohse
på e-mail: jbloh@msn.com eller send en SMS til 28 10 14 79

60+ hold

Tirsdag: Rospinning kl.: 9-10 Svend Rykær - kl.: 10.15-11.15 Ulla Petersen

Torsdag: Rospinning kl.: 9-10 Svend Rykær - kl.: 10.15-11.15 Ulla Petersen
Giv en hurtig tilbagemelding med ønske om hold til Svend Rykær
på e-mail: svend.ry14@gmail.com eller send en SMS til 25 70 60 16.


Sted: klubhuset, Havnegade 6, 4990 Sakskøbing


HUSK – I SEPTEMBER MØDES VI KL. 18:00 TIL AFTENRONING


Aflysning af de lange ture

15. september:

Da der ikke har været tilmelding/interesse for de første ture i efteråret – aflyser jeg de sidste 3 ture. Hvis du alligevel gerne vil ro til Askø, Lindholm eller Blans, kan du henvende dig til mig, og vi kan måske finde en dag, hvor der kan komme en L-styrmand med.

Ro hilsen. Bente R.


INDBYDELSE - pdf

”Efterårstur” på Nakskov Fjord. Søndag den 17. september 2017


TO INDBYDELSER, SOM FORHÅBENTLIG SKAL I KALENDEREN MED ET STORT X:


Indbydelse: Grill i Alstrup, 26. august

Hent som pdf.


Indbydelse til aftenroning, Stubbekøbing, 22. august

Hent som pdf


Kære medlemmer

Så er skolernes ”sommerferie” ved at være opbrugt. Jeg håber, at vi har rigtig meget solskin og godt vejr til gode i august og september. Det er igen blevet tid til en klubaften:



INDBYDELSE TIL KLUBAFTEN


Tirsdag den 8. august 2017 kl. 19.30 – er grillen klar. Du medbringer det kød, som du gerne vil spise samt tilbehør. Medbring også gerne drikkevarer. For at nå en frisk rotur inden grillen er klar – er mødetid kl. 17:30.

OBS: låsen på klubhusets hoveddør har været fejlmeldt. Hvis du stadig oplever problemer kan du med fordel prøve indgangen gennem bådehallen.

Mange hilsner
Saxkjøbing Roklub - Ulla


INDBYDELSE TIL KLUBAFTEN

den 11. juli 2017 kl. 19.30 – er grillen klar. Du medbringer det kød, som du gerne vil spise samt tilbehør. Medbring også gerne drikkevarer. For at nå en frisk rotur inden grillen er klar – er mødetid kl. 17:30.

KONTINGENT – JULI KVARTAL 2017

- Medlemmer under 18 år. 165,00 kr./kvartal

- Voksne: 330,00 kr./kvartal

- Pensionister (over 65 år): 300,00 kr./kvartal

- Par (gælder 2 voksne på samme adresse): 600,00 kr./kvartal

- Pensionistpar (2 pensionister (over 65 år) på samme adresse): 540,00 kr./kvartal

- Familie (gælder 2 voksne og børn u. 18 år på samme adresse): 675,00 kr./kvartal

- Passivt medlemskab: 125,00 kr./år (betales 1. maj)

- Husnøgle koster 200 kr. heraf får du 100 kr. retur, når du afleverer nøglen igen/stopper.

Kontingent betales kvartalsvis til Nordea – Reg.nr. 0712 Kontonummer 07 27 16 46 42.

Der udsendes IKKE indbetalingskort, men roklubbens kasserer Merethe A. Hansen har udarbejdet vedhæftede forslag til rutine om kontingentindbetaling – brug det for at lette kassererens arbejde.

BREAKING NEWS – TILSKUD FRA VELUX FONDEN

Bestyrelsen arbejder på at skaffe finansiering til indkøb af en single coastalbåd. Vi har søgt VELUX FONDEN om tilskud til indkøbet. Fonden har en særlig pulje, der støtter ældre, frivilliges aktiviteter. Vi tænkte, at vi havde en hel del aktive 60+’ere, der kunne få glæde af en sådan båd, men at også andre af vores aktive medlemmer ville kunne få glæde af en single coastalbåd. VELUX FONDEN har bevilliget max. 20.000 kr. til formålet. Vi er i gang med at finde den resterende finansiering.

DEN NYE PONTON ER PÅ PLADS – NYD DEN OG PAS PÅ DEN!

PÅ GENSYN – Saxkjøbing Roklub


Invitation:

MALLINGS KLØFT 21. MAJ:

Hent invitationen som pdf - i nyt vindue/faneblad


Ture foråret 2017.

Vi starter med lidt kortere ture, så man kan få kondition/lyst til lidt længere ture.

Søndag den 9 april Las (15 km).

Søndag den 30 april Bandholm (25 km).

Lørdag den 20 maj Askø (ca 30 km).

Mandag den 5 juni Lindholm (ca 32 km) NB ny dato.

Søndag den 18 juni Blans (ca 32 km).

Der kommer en seddel op, når tiden nærmer sig, men sæt allerede nu kryds i kalenderen - ,de ture I har lyst til at deltage I.

Mange rohilsner. Bente Rykær.


Kære medlemmer

Klubaften den 9. maj kl. 19.30 – er grillen klar

Konceptet er, som ”vi plejer”. Dvs. at du medbringer kød eller andet til grillen, tilbehør og drikkevare. For at nå en frisk rotur inden grillen er klar – er mødetid kl. 18:00.

Når vi er færdige med vores mad, har Birte Tørnqvist lovet at gennemgå reglerne om brug af hjertestarteren. Alle medlemmer er velkomne enten til det hele, møde til ”grilltid” eller alternativt til gennemgang af hjertestarterens funktioner. Du er også velkommen til at medbringe en kage til kaffen.

Skriv dig gerne på listen i klubben, send en e-mail til ulla@bp-u.dk eller møde op på tirsdag.

Mange roerhilsner. Håber at vi ses.
Ulla/Saxkjøbing Roklub


Langtur til Bandholm

30. april 2017.

Link til billeder


Årets første lange tur

9. april 2017.

Bente Rykærs første langtur fandt sted i dag i næsten sommerligt vejr i firer med styrmand. Bente, Birte, Liselotte og Pia var med foruden Svend på den ca. 16 kilometer tur til den store sten, Las.

En kajakroer tog dette billede af langtursholdet.

Las med måge og strandskader.


Standerhejsning og både-dåb

26. marts 2017

Tågen var lettet, da Saxkjøbing Roklubs formand, Ulla Pedersen bød velkommen til de mange "gamle" og nye medlemmer. Tre nye Edon-både stod parat til navngivning, og rochef Svend Rykær på balkonen var også parat til at hejse en ny klubstander til vejrs. "Der er ingen ting, der maner" blev sunget næsten enstemmigt og samtidigt. Nu er rosæson 2017 i gang.

Efter formandens tak til de tre bidragydere, Nordea Fonden, Folkeoplysningsudvalget og Lollandsfonden blev bådene døbt i postevand af Kirsten Bonde-Hare, Bent Anton Hansen og Niels Bjerregaard, som det ses i billedserien (link) fra den solrige eftermiddag. Lagkage og kaffe og årets første rotur sluttede søndagen.

Vinterens resultater

26. marts 2017:

Rochef Svend Rykær havde som sædvanligt lommeregneren i gang forud for standerhejsningen. Alle indberettede tal fra vinterens aktiviteter i motionsrummet er talt sammen. Resultaterne er her:

Cykel - Ergometer - Løb-gå - Cross - Motion
Hent resultaterne i pdf-format - åbner i nyt vindue.
Leif Bilslev-Jensen vandt pokalen med flest roede kilometer.


Maraton Roning

Lørdag d. 25-03-2017
I Saxkjøbing Roklub. 42,195 km.

Så skete det: Der blev roet maraton i Saxkjøbing Roklub

Fire maskiner var i gang.

Maskine nr. 1: Svend Jørgensen roede på 3 timer 14 minutter og 36,8 sekunder

Maskine nr. 2: Claus Lohse og Jørgen Wandrup på 2 timer 47 minutter og 6,4 sekunder

Maskine nr. 3: Jette Lohse og Maj Wandrup på 3 timer 33 minutter og 5,7 sekunder

Maskine nr. 4: Oluf Skytt, Anne Lund, Bente Rykær og Svend Rykær på 3 timer 34 minutter og 10,0 sekunder

Det var en stor oplevelse at være med i og efter roningen havde vi gang i grillen
En dejlig dag.
Med Roerhilsen, Svend Rykær
PS: Jeg håber at der er flere der deltager til næste år.


Sct. Georgsgildet i Sakskøbing inviterer den 5. april 2017 kl. 19 alle til at opleve familien Oud Simonsens fantastiske sejltur på Yukonfloden gennem Alaskas vildmarker.

Turen foregik i 2016, og det har været store oplevelser, men også store strabadser som den lille familie var igennem.

Billetter a` 80 kr. pr. person bestilles på 52242235.

Man kan glæde sig til en spændende aften, se vedhæftede.


Kære alle

Roklubben har indkøbt en digitalt rojournal – kaldet Roseddel. Så fra standerhejsning skal du til at taste dine kilometre på land og/eller vand i det nye system enten på den Ipad, som kommer til at hænge i motionsrummet eller gøre det via din smartphone. Søren Sandfeld indbyder til INTRODUKTION til det nye system torsdag den 23. marts. Søren vil være i motionslokalet i tidsrummet 18:00 – 20:00. Alle medlemmer er velkomne til at møde op. Der vil blive lavet opfølgningsforløb for dem, der ikke har mulighed for at komme den 23.

VI HOLDER STANDERHEJSNING SØNDAG DEN 26. MARTS 2017 KL. 14:00 MED DÅB AF 3 EDON-BÅDE

Hanne Juhl har lavet en flot og hel klubstander, så vi er klar til at tage hul på en ny rosæson.

Vi håber derfor, at I møder talstærk op – I må meget gerne skrive jer på listen i klubben, eller tilmelde ved at sende en e-mail til ulla@bp-u.dk – eller ”bare” dukke op søndag den 26. Vi har foreløbig tilsagn om, at Kirsten Bonde-Hare fra Nordea Maribo, som repræsenterer Nordea-fonden og Niels Bjerregaard, som repræsenterer Lollandsfonden kommer og døber hver en Edon-båd. Deres respektive donationer har gjort indkøbet af de nye både muligt.

Der efterlyses kager til det efterfølgende kagebord – TAK til dem, som allerede har skrevet sig på listen.

Der er uddeling af pokal for ergometerroning i sæson 2016/2017, så man kan lige nå nogle flere kilometre inden.

Pbv. Ulla Petersen

Saxkjøbing Roklub


Kære alle

Har I lyst til at ro en Marathon à dvs. 42,195 km, så se Jette Lohses indbydelse eller opslaget i roklubben.

Det hele foregår lørdag den 25. marts 2017, og du er inviteret.

Mange hilsner og god weekend.

Ulla.


Ordinær generalforsamling tirsdag den 14. marts 2017 kl. 19:00 i klubhuset

Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag skal sendes til undertegnede senest 4 dage før à dvs. den 11. marts 2017. Send en e-mail til ulla@bp-u.dk eller send dit forslag til Ulla Petersen, Enebærvej 15, 4990 Sakskøbing.
Det kan oplyses, at der pt. er modtaget to forslag:
- opstilling af to containere til kajakker vest for klubhuset (bestyrelsen)
- indførelse af vinterroning (Bente Rykær)
Alle medlemmer er velkomne til at møde op til generalforsamlingen, men hvis du vil være sikker på at få noget at spise efter generalforsamlingen, er det nødvendigt at skrive sig på listen i klubben eller sende en e-mail til ulla@bp-u.dk meget gerne senest den 11. marts.
Mange hilsner
Pbv. Ulla Petersen
Saxkjøbing Roklub


HUSK: STANDERHEJSNING SØNDAG DEN 26. MARTS 2017 KL. 14:00 MED DÅB AF 3 EDON-BÅDE.

Der efterlyses navneforslag: gerne navne på øer i Smålandsfarvandet eller i nærheden. Send en e-mail til ulla@bp-u.dk.
Der efterlyses også kager til det efterfølgende kagebord.
Der er uddeling af pokal for ergometerroning i sæson 2016/2017.
Vi håber at I møder talstærk op. Vi satser på at få besøg af nogle af dem, der har gjort indkøbet af de nye både muligt.



21 har meldt sig til rospinning

Dansk Forening for Rosport:
20. januar

Det er mindre end et døgn siden, at Saxkjøbing Roklub debuterede som rospinningklub. Plakater i byens butiksvinduer, flyvere hos tandlæger, læger og på biblioteket. En annonce og en pressemeddelelse i den lokale husstandsomdelte avis har givet jackpot. Efter halvanden uges intensiv markedsføring af klubbens nye aktivitetstilbud står potentielle, nye medlemmer nærmest i kø. 21 nye, potentielle medlemmer har meldt sig og dermed er alle 3 ugentlige rospinninghold fyldt op.

Bestyrelsen har fulgt debuten tæt, og her er begejstringen tydelig.

”…Vi kan slet ikke få armene ned igen, for vi havde ikke regnet med så stor tilslutning. Da vi planlagde at starte det op, besluttede vi at to nye helårs medlemmer ville være super, for så var udgiften til annoncen betalt. Det var udgangspunktet. Jeg havde nok et lille håb om lidt mere, men slet ikke så mange” fortæller Jette Lohse, bestyrelsesmedlem i Saxkjøbing Roklub.

Rospinning tiltrækker yngre medlemmer

Saxkjøbing Roklub tilbyder rospinning en gang om ugen til 60+ gruppen i dagtimerne. To gange om ugen er der aftenhold målrettet medlemmer i den erhvervsaktive alder, som har lyst til at træne. Og den kombination ser ud til at være helt rigtig. Klubben har fået 9 nye, potentielle medlemmer i alderen 40-60 år. Og 12 nye potentielle medlemmer på 60+ holdet.

Klubbens rospinninginstruktør Svend Jørgensen (th) har blot roet i 4 måneder.

Sammen er vi stærke

Initiativtagerne til rospinning er en lille gruppe på 5 ihærdige personer inklusiv formanden. De har arbejdet ihærdigt på, at være så godt forberedte som muligt og give de nye potentielle medlemmer en så god oplevelse som muligt.

”…Det er fantastisk at have en klub hvor man bliver taget alvorligt og hvor der bliver bakket helt vildt godt op når man kommer med et forslag til nye initiativer. Jeg skulle jo kun spørge én gang og samle en flok aktive mennesker og så kører det på skinner” lyder det fra en stolt Jette Lohse, bestyrelsesmedlem i Saxkjøbing Roklub.

Også formand Ulla Petersen er imponeret over den store opbakning. ”…Vi står i den positive situation at vores 60+ hold er overtegnet. Vi har bestyrelsesmøde i morgen, hvor emnet er på dagsordenen. Så vil vi lave en plan for, hvordan vi klarer det positive problem”.

Saxkjøbing Roklub har benyttet sig af DFfR’s gratis tilbud om kickstart af rospinning.


Ny hjemmeside

20. januar
Fra i dag skulle det være muligt at orientere sig om aktuelle emner på Saxkjøbing Roklubs nye hjemmeside (den, du læser lige nu). Hjemmesiden er altid under redigering, og savner du noget, eller er der fejl, kan du sende en e-post til pt@c.dk.